Anmod om stamdata på et målepunkt
| Document status | 35- Reviewed |
|---|
Målgruppe: Slutbrugere
For at holde målepunkter opdaterede, er det muligt at sende en anmodning om stamdata til DataHub.
##Anmod om stamdata på et kendt målepunkt i EnergyConnect
Der kan anmodes om stamdata på et specifikt målepunkt i EnergyConnect ved at fremsøge dette, markere det, og dernæst vælge "Anmod om stamdata" i menuen i øverste højre hjørne.

Der åbnes nu en formular, hvor der skal angives en dato for hvor langt tilbage, der ønskes stamdata. Når der vælges "Anmod", sendes der en anmodning til DataHub.

Det er muligt at holde øje med kommunikationen med DataHub i fanen "Forretningstransaktioner" på målepunktet. Her vil det fremgå, at der er blevet afsendt en anmodning, og at der er kommet svar tilbage fra DataHub.

##Anmod om stamdata på et ukendt målepunkt i EnergyConnect
Hvis et målepunkt er oprettet i DataHub, og det endnu ikke eksisterer i EnergyConnect, kan det oprettes der ved at anmode om stamdata på det. Det kan gøres i "Målepunkt"-sektionen, hvor der vælges "Anmod om stamdata" i menuen i øverste højre hjørne.

Der åbnes nu en formular, hvor målepunktets ID indsættes, og der angives en dato for hvor langt tilbage, der ønskes stamdata. Når der vælges "Anmod", sendes der en anmodning til DataHub.

Efterfølgende vil det være muligt at fremsøge målepunktet med det samme, da det er blevet oprettet med det angivne målepunkts ID. Øvrige data vil ikke være tilgængelige i EnergyConnect før DataHub har svaret på anmodningen.

I fanen "Forretningstransaktioner" på målepunktet vil det fremgå, at der er blevet afsendt en anmodning, og at der er kommet svar tilbage fra DataHub.

Målepunktets stamdata er nu hentet ned og vil fremgå af målepunktet i EnergyConnect.

I "Historik"-fanen kan det ses, at der er forældet information, som er det "dummy" information, målepunktet blev oprettet med. Efter anmodningen om stamdata er målepunktet blevet opdateret med ny information.
