Hop til hovedindhold

Serviceydelser Anmodning om målerundersøgelse

Document status35 - Reviewed

Målgruppe: Slutbrugere

Behandling af en serviceanmodning fra en elleverandør om målekontrol sker i to trin: Først godkendes eller afvises anmodningen, og såfremt anmodningen godkendes, skal kontrollen gennemføres på den anmodede udførelsesdato.

Anmodninger om målekontrol sker inde fra dashboardet "Anmodning om målekontrol", som er at finde i sektionen "Serviceydelser":

image.png

Når man klikker ind på detaljevisningen, vil alle aktuelle anmodninger om målekontrol blive vist i en listevisning. Anmodningerne vil have status "Påkrævet" under "Besvar":

image.png

For at besvare en anmodning, markeres det relevante målepunkt og der vælges "Besvar" i burgermenuen:

image.png

Der åbnes nu en formular, hvor det er muligt enten at godkende eller afvise anmodningen, sætte en skæringsdato, og angive en besked til elleverandøren.

image.png

Bemærk det ikke er muligt at påsætte gebyr, da gebyret skal sættes manuelt hvis måleren under kontrollen ikke er indenfor tolerancen.

Godkendelse af serviceanmodning

Hvis anmodningen godkendes ved besvarelsen, vil den derefter ligge til udførelse:

image.png

På udførelsesdagen vælges det relevante målepunkt, og der vælges "Udfør" i burgermenuen.

image.png

Udførelsen gennemføres ved at vælge "Godkend" og derefter "Indsend".

image.png

Når serviceanmodningen er udført, forsvinder målepunktet fra dashboardlisten, og serviceanmodningen er nu registreret som gennemført i både EnergyConnect og DataHub.

Afvisning af serviceanmodning

Det er også muligt at afvise serviceydelsen under "Besvar". Der vil så sendes besked til DataHub om, at serviceanmodningen er afvist. Anmodningen afsluttes og forsvinder fra dashboardet. En anmodning kan også afvises ved udførelsen, hvilket fjerner anmodningen fra listen. Denne handling sender ikke en besked til DataHub.

Screenshot 2026-02-17 180220.png

Annullering af serviceydelse

Er der foretaget en annullering af målekontrollen i mellemtiden, kan denne hverken besvares eller udføres. Et eksempel på en annullering ses nedenfor. Her vil anmodningen have "Annulleret af elleverandør" angivet i status.

image.png

Anmodninger med denne status kan fjernes fra listen ved at markere det relevante målepunkt og vælge "Fjern" i burgermenuen.

image.png